8. til 11. juni - Fire dage i Trogir med autentisk kroatisk mad, akrobatiske udspring og grimme hudafskrabninger

Vi har indstillet vores altid eventyrlystne GPS på Camping Rozac, som ligger i en smuk bugt, i gå afstand fra Trogirs gamle bycentrum. Det er en stor plads og det mærkes tydeligt, at vi er kommet længere nordpå, for på pladsen er der både nordmænd, danskere og englændere og vi ser flere og flere kiksede campingvogne i stil med vores egen, som har taget turen ned gennem Tysklands og Kroatiens motorveje. Vi mærker også skiftet fra pensionerede klimaturister der er afsted i flere måneder til nu at møde turister, der blot er afsted i en til to uger og hvor det at ligge og sole sig som brankede hvalroser på stranden er hele formålet med ferien. Trogir er på alle måder et klassisk ferieparadis og ungerne elsker det, hvorimod den mere midaldrende del af caravanen kæmper med en følelse af at denne type camping er alt for kommercielt og plastikagtigt.

Campervan med stil i Trogir

Temperaturen er sneget sig over 30 grader og det bedste vi kan fordrive dagen med er derfor at bade og dykke. Det helt store nummer er, at lave udspring fra en badebro, der ligger i nærheden af pladsen og ungerne finder også en snedig metode at fange små kulørte fisk i vandkanten, som hurtigt sættes ud igen på grund af den bagende sol. Der øves udspring med og uden maske, forlæns, baglæns, dybt og fladt og alle får knækket koden til hovedspring. Det gælder også en van(d)vittig irriterende lille møgunge, med det til generationen hørende ”se mig, hør mig kompleks”. Trods en alder på vel ca. 7 år, poserer han rundt på badebroen, mens han spytter og harker i tide og utide. Da-da, da-da, råbes der insisterende for at få farmands fulde opmærksomhed hver eneste gang der springes. Man får en uklædelig lyst til at losse den lille møgunge een i bagdelen, eller tape hans harkende kæft til med Gaffa – men et pænt menneske er man jo.

Trogir fra luften

Aftenstemning Trogir

Trogirs gamle centrum ligger billedskønt på en lille ø i strædet midt mellem det moderne Trogirs to halvdele. Det er en hyggelig miniudgave af Dubrovnik, med snævre labyrintiske stræder. Overalt er der butikker der sælger kulørt sommertøj til turister, fiskerestauranter, isbutikker og lige overfor den lille ø, ligger et marked med frugt og grønt og diverse souvenirboder. Byen er et rent mekka for pigerne, der ikke kan få nok af at ose i de snævre gamle gader. På en eller anden måde virker byen mere autentisk end det noget kulisseagtige Dubrovnik.Vi bevæger os dog kun ind til Trogir, når den værste middagssol er ovre, for gåturen fra campingpladsen er ulidelig i bagende sol og det er anderledes hyggeligt at mærke aftenstemningen. Her er selvfølgelig fyldt med turister, men på den måde at det bare giver liv i byen.

Egentlig er årsagen til at vi er i Trogir, at vi skal mødes med Davids mor, Ivanka. Hun bor i hendes og sønnens fælles udlejningshus i udkanten af Trogir. Vi får fat i hende i telefonen, og aftaler at tage med hende og hendes fire tyske gæster ud at spise. Hun plejer altid at tage udlejningsgæster med til en lille restaurant lidt inde i landet. Her spiser vi, surprise, grillet kød. Kød og kartofler ligger i et fad med låg, der så står og simrer over ilden. Det er en rigtig turistrestaurant, med langborde til store grupper. Vi får mest snakket med Ivanka, men også en lille smule med de to tyske par. Det er et tysk landmandspar Ekkie og Sabine, og deres venner. Ivanka er en utroligt sød storsnakkende dame, som virkelig nyder at være social med sine gæster. Vi aftaler at vi næste dag skal komme ud til hende og grille, inden de to par rejser hjem.

Kokken med vores mad i den åbne ovn

Så er låget kommet af - Kød og kød igen

Stemningsbillede fra restauranten

Huset viser sig at ligge helt ude hvor byen stopper, nede af en uhyggelig stejl vej – ikke noget Citroenens 3 cylindre bryder sig om. Oprindelig har Ivanka købt grunden i slutningen af firserne, men har aldrig fået sat hus på den. Da David har tjent gode penge som ex-pat for Nestle, er det derfor ham der har finansieret byggeriet af det fine hvide hus i fire etager. Huset består af fire lejligheder til udlejning, og Ivanka bor så i underste etage. Ivanka har stået for det praktiske omkring byggeriet, og klaret anlæg af haven m.m., inklusive alt slæbearbejdet med alle de store granitfliser. Hele udlejningssæsonen bor hun i huset og tager sig af gæsterne, og resten af året bor hun i Tyskland hvor hun har boet, siden hun som ung forlod Kroatien. Det er udlejning med et meget personligt touch, hvor hun bruger mange kræfter på at pusle om gæsterne.

Ivanka og Davids feriehus i Trogir

Ivanka og Ekkie ved grillen

Medens de voksne snakker, render børnene lidt rundt, og Mads bliver lidt træt af pigerne og smutter derfor alene ned til kysten. Her er han så uheldig da han klatrer på klipperne, at hans sandal hænger fast og han falder voldsomt forover. Han når at tage fra med hånden, så han ikke slår hovedet, men knæet får en ordentlig tur på de skarpe klipper. Pigerne er heldigvis på udkig efter ham, og får den forslåede dreng fulgt op til huset. Han tager egentlig det hele roligt, men har også fået en forskrækkelse, da han godt kan se hvad der kunne være sket, hvis han ikke havde været så hurtig med hånden. Da vi får renset såret ude på badeværelset melder chokket sig pludselig, og han når lige at sige til, inden han dejser om. Heldigvis står Henriette lige ved siden af og kan gribe ham. Han er kun væk et sekund eller to, men er ligbleg i ansigtet og må hen og sunde sig på sofaen med lidt tv. Det tager ham lidt tid at komme ovenpå igen, men da de grillede cevapcici kommer på bordet fejler appetitten ikke noget. Vi har en hyggelig eftermiddag indtil ved 5 tiden hvor de tyske turister skal afsted til deres fly. Vi bliver en halv times tid yderligere og får vi takket hende meget for at hun, sådan ud af det blå, er klar til at være gæstgiver for sønnens bekendte. På vej hjem når vi lige en sidste tur i Trogirs gamle bydel for at købe nogle uundværlige souvenirs og gaver.

Bleg dreng hviler ud i sofaen