Tour de Sandager: 8. til 10. juli - Budapest med campingplads ”Tidslommen”, fantastisk arkitektur og et imponerende statscirkus.

Henriette har som 14-15 årig sammen med familien af to omgange boet på campingplads Romai, der ligger i udkanten af Budapest. I 1990'erne var der fyldt med østeuropæiske turister på pladsen og med et stort badeland der ligger lige overfor campingpladsen. Vi sætter derfor kursen mod Budapest og plads Romai, da Henriette syntes det kunne være sjovt at se den igen. Ind gennem det centrale Budapest går det, inden vi følger en sidegren til Donau ud til kvarteret Romaifurdo, som er der hvor romerne i sin tid anlagde en by. Ja, alle veje fører til Rom, og romerne har været alle vegne. Indkørslen var lidt snæver, men vi får krænget vogntoget rundt og kører ned af en lille allé. Et par meget høje og rustne gitterlåger markerer indgangen til pladsen, og bag et lille vindue sidder en sød fyr som får os registreret til den yderst fordelagtige pris af 16 euro. Vi kan bare finde et sted, da der ikke er nummererede pladser. Vi triller ind i noget der mest minder om en lidt dårligt holdt park, med nogle forfaldne servicebygninger. Der er stort set tomt, så der er virkeligt frit valg til at stille vognen. Henriette kan næsten ikke kende campingpladsen, der nu er nedslidt og stort set tom for gæster. Badelandet derimod er blevet noget udvidet i faux romersk stil, men har ikke længere noget med campingpladsen at gøre. Derovre er der fyldt med glade badegæster – en sær kontrast til den spøgelsesagtige stemning her. Vi går en runde på pladsen, og her er foruden os selv, kun en enkelt campingvogn, samt et par telte med cykel/motorcykel rejsende. Og her taler vi altså om et sted som uproblematisk kunne have 3-400 vogne stående. Vi finder et lille hjørne øverst på pladsen hvor der dog ligger en række fastliggervogne som tydeligvis ikke er feriegæster, men folk der formentlig bor her fordi de ikke har økonomi til en lejlighed. I samme ende finder vi også en række forladte vogne som naturen er ved at overtage, de tydeligvis glemte vogne er ved at blive spist af slyngplanter og buske. Blandt andet står her en helt fantastisk futuristisk autocamper fra en gang i de tidlige firsere.

Jesper og Henriette går en eftermidagstur gennem det gamle villakvarter fyldt med store smukke grossererkasser ned til Donau og nyder et glas vin. Her nede på Romai strand er der fyldt med restauranter og boder og det er tydeligt at det har været forlystelsessted de sidste mere end hundrede år. Tæt trafik af gående, cyklende og løbende mennesker, en hørm af mados og en rigtig god stemning. Mange af de store huse ned mod floden har haft bådgarager og der er små jernbaneskinner tværs over stien næsten alle steder, hvor borgerskabet i de brølende tyvere har kunnet sætte deres robåde i vandet. Her må ganske enkelt have været utroligt skønt for hundrede år siden. I dag er det hele lidt mere afdanket, men det er nemt at forestille hvordan det har set ud, da damer med store krinoliner valsede rundt og herrer, med vokset moustache og svulmende overarme, roede de udkårne rundt på floden. Det her skal ungerne også opleve, så vi går retur og henter dem ned, så de kan få en candyfloss. Det viser sig at tage lidt tid, da Maikens bliver lavet af lærlingen, og derfor ender som noget nær den grimmeste af slagsen vi nogensinde har set. Så her står en lille trist pige og sammenligner sit misfoster med de to andres noget mere spændstige udgaver. Vi giver os selvfølgelig og køber en ny til Maiken, som er bedre uden dog at være til topkarakter. Inden det bliver for sent får vi også lokaliseret en sparkøbmand så aftensmaden kan klares.

Nu er lærlingen ved at have styr på det

En ikke helt tilfreds Maiken med Candyfloss ver. 1.0

Stationen lige overfor camping Romai

Vi tager næste dag toget fra stationen lige overfor campingpladsen. Man kan købe en heldagsbillet til os alle fem for ca. 60 kr – så der er bestemt ikke nogen grundt til at tage bilen. Vi springer af toget ud for Margitøen – en stor bådformet ø midt i floden, som udelukkende består af park samt et stadion og nogle friluftsbade. Her er fyldt med mennesker der hygger sig. Man kan leje en lang række forskellige flerpersonscykler, som vi ser flere knokle rundt på. For de mere dovne er der også et bredt udvalg af mere eller mindre spøjse elbiler og parken er fyldt med disse med køretøjer, der føres med stærkt varierende grader af kompetenthed. For enden af parken er et gigantisk musikalsk springvand der hele tiden ændrer på vandets stråler i takt til musikken.

Musikalsk springvand i Margitparken

Margit-øen

Vi er sultne og tager broen i sydenden ind til centrum og går på restaurantjagt. Vi er så desparate at vi vælger en Thai-restaurant med billeder af maden og forventer derfor en gusten turistoplevelse. I stedet overraskes vi noget da vi får serveret det bedste, mest veltilavede thai-mad vi nogensinde har smagt. Med fyldte maver drages pigerne igen af butikkerne, hvor vi har den sjove oplevelse at butikken lukker, mens vi er inde i den. Og det med at lukke til tiden, tager de ret alvorligt. Selv om vi stod med varer i hånden og var klar til at betale, blev vi hyttet ud – de havde sandelig ikke tid til at tage imod penge – det var jo efter lukketid! Hele baggrunden for vores bytur, er i øvrigt en tur i cirkus, som vi har booket på nettet. For samfulde 300 kr. kommer hele familien i det ungarnske statscirkus. Men vi har god tid, billeterne er først til aftenforstillingen, så vi slentrer bare gennem byen, får set den flotte gamle banegård og beundrer de mange andre flotte historiske bygninger.

Hus i Budapest, måske lidt bastant, men smukt

Da Jesper er noget langhåret bliver der også tid til at frisørbesøg. I en sidegade ligger der en trendy frisør bemandet af to tatoverede herrer, hvis hår og skæg står som målt med linieal (de gør alt hvad de kan for at lige ”Georg Michael”. De klipper blaserte kunder med rockerhår, helt barberet i siderne og langt på toppen. Jesper er lidt spændt på om de også kan klippe sådan noget alm. familiefar-hår. Det viser sig at de slet ikke nedlader sig til at klippe personer der er så utrendy, så en kvindelig assistent tilkaldes for at klare det beskidte arbejde. Selve frisuren bliver ganske som ønsket, men så er det så også tid til at den formastelige skal lære ikke at komme her igen. Der skal brændes ørehår (for de uindviede er det noget 50'årige mænd er i besiddelse af på linie med vildfarne øjenbrynshår – og til fælles har de at denne verdens frisører har erklæret krig mod begge dele). Jesper har før prøvet en række forskellige fremgangsmåder til ørehårsfjerning – men denne her er ny! Damen tager ganske enkelt en lighter, lukker lidt gas ud omkring øregangen, og vupti så tænder hun lighteren lige op ad øret. En flamme efterfuldt af en brændende og stikkende smerte rammer og en tung duft af brændt hår og ristet gris manifesterer sig, og så er ørehårene historie. AV!

Vejret er lækkert og varmt og vi fortsætter op mod den store park hvor både termalbade, cirkus og zoologisk have holder til. Nu er vi blevet noget tissetrængende og får lokaliseret et offentligt toilet. Her koster det guddødemig en femmer at få adgang. Den altid økonomiske Henriette tænker at hvis hun nu følger den lille Maiken derind så kan hun også selv få tisset – og kun betale for en person. Det trick har den meget charmeforladte men også rutinerede tissekone ved indgangen imidlertid set mange gange før, så hun tager bastant fat i Henriettes arm da hun forsøger at smyge forbi i hælene på Maiken. Men så sker der noget hun ikke lige havde regnet med: Da damen rækker hånden frem for at modtage den ekstra betaling, bliver Henriette så sur, at hun lynsnart med den ene hånd trækker Maiken retur og med den anden flår de oprindelige penge tilbage ud af hånden på tissedamen og stormer ud – efterladende en noget lamslået toiletansvarlig.

Indgang til Budapest Zoo - igen lidt tungt - men imponerende

Vi henter nu vores cirkusbilletter og tager derefter i zoo der ligger lige ved siden af cirkusbygningen. Den zoologiske have er stor og vi får nemt et par timer til at gå derinde. Da det bliver aften finder vi den runde cirkusbygning igen og indtager vores pladser på de bedste rækker tæt på scenen. Vi får en sjældent flot forestilling, til lands, til vands og i luften, der foregår i en rund manege som ved hjælp af hydraulik, håndgreb og måtter kan fyldes helt eller delvist med vand og vandfontæner, alt efter hvad nummeret kræver. Der er laserlys og lydeffekter som til en hel London-musical, så det får Cirkus Benneweis til at se temmelig gammeldags ud. Stort set alle numre er utroligt spændende og topprofessionelt udført. Særligt imponerende var tre trampolinartister – som i en romersk inspireret opstilling i tre etager med tilhørende vandfald gjorde tykt nar med tyngdekraften. Lidt i kontrast er det eneste danske nummer: Et styk slikket artist omkring pensionsalderen, Steven Pedersen og hans assistent Angela, der vist ikke har udviklet deres søløvenummer synderligt siden slutningen af 70'erne. Men et fantastisk cirkusshow som alle i familien nød i fulde drag. Man kan godt forstå at ungarerne er vilde med at gå i cirkus.