2. til 4. juli - Gennem Slovenien mod Ungarn, op og ned af stejle bjergpas og en uventet filmoplevelse

Efter en overliggerdag med tøjvask og badning i den kolde Bohinj sø tager vi mod Ungarn. Ruten sættes via Klagenfurt i Østrig da vejene her ser bedre ud. Efter at have kørt lidt retur i retning Ljubjana drejer vi op mod passet til Østrig via Podljubel, og Ljoibeltunnelen. Her oppe i de smukke bjerge tæt ved grænsen ligger der så et mindesmærke for koncentrationslejren Ljubel som var en del af hele Mauthausen lejrkomplekset. Her skulle vi måske allerede have indset at det generelt ikke er en god ide at køre mod Østrig, men vi får med hjælp fra bilens hårdt piskede tre cylindre snoet campingvognen op gennem de slyngede bjergveje og ind gennem den afsluttende tunnel frem mod grænseposten. Her siger den venlige vagt at vores pas ser fine ud, men vi kan da ikke køre ned af passet med den der campingvogn på krogen – det er alt for stejlt. Nu har vi kørt det der er væsentligt værre end opturen i passet, men det kan selvfølgelig være stejlere på den østrigske side, og østrigske myndighedsspersoner skal man jo under alle omstændigheder ikke argumentere med. Senere research på Indernettet viser da også at det er det stejleste blandt alle de ca. 30 bjergpas hvor Østrig fraråder kørsel med campingvogn – 17-24 % hældning! Så vi vender kareten og kører retur til dalen. Vi beslutter derfor at køre hele turen gennem Slovenien – og bliver belønnet med en billedskøn tur af små veje gennem idylliske små bjergbyer. Tørrelader i hundreder år gamle tømmerkonstruktioner, bjerghuse med stejle tage og eksplosioner af pelargonier, små slyngede bjergveje med advarselsskilte om udskridning for motorcyklister. Sort set hele vejen gik på ruter med forbud mod lastbiltrafik. Op og ned gik det hele tiden,ind til vi pludselig var ude på fladt landbrugsland. Her blev der dyrket humle til ølbrygning i utrolige mængder – hver gang vi troede det var slut kom der nye humlemarker. Det er et utroligt syn et se de 4-5 meter høje humleplanter dække en hel dal,lidt ligesom de urimelig mængder af majs der efterhånden dyrkes derhjemme.

Uden humle ingen ØL

Da det er ved at være eftermiddag finder vi en plads Terme Ptuj via gps'en i udkanten af byen Ptuj – det lyder lidt som når man nyser. Det er en stor plads ved et hotel og et badeland – en såkaldt termalcamping. Vi køber adgang til badelandet og får placeret vognen på en af de mange græscirkler. Udendørsbadelandet var stort, med mange forskellige pools, men dog ikke noget der mindede om termalbade – trods navnet. Til gengæld var der kæmpestore vandrutsjebaner, nogle af dem skulle man bruge en lille gummibåd på, og andre var bare de sædvanlige rør. Ungerne havde det rigtigt sjovt og fik brugt noget krudt, og vi besluttede at spise, trods det gustne udbud af mad fra den gyldne brønd. Efter at have indtaget store mængder friture besluttede vi se på faciliteterne indenfor, hvor der var saunagus, pools og store boblebade. Det er altid lidt intimiderende at være i fælles boblebad med fremmede mennesker. Da man jo ikke kan se ned i det brusende vand er der nogle der opfatter det som et frirum. Der var i hvert fald en gammel liderbasse med tilhørende yngre kæreste (eller escortpige) som havde en fest i boblebadet. Vi mødte også en slovensk social-media pige som var meget interesseret i vores blog, trods det vi gentagne gange forklarede at den var på dansk. Det virkede ikke som om hun syntes at det var noget problem i disse google-translate tider.

Aftenlys ved Ptuj

Hyggelig gade i Ptuj

Smukke Ptuj

Efter badeturen besluttede vi at tage en gåtur langs floden Drava ind til selve byen. Ptuj er en gammel befæstet middelalderby med snævre stejle gader og en borg på toppen. På vej op gennem Cankarjeva gaden passerede vi et atelier (slikarski atlje) for kunstneren Joze Foltin som primært maler abstrakte landskabsbilleder. Det var et hyggelig overfyldt atelier, fyldt med værker og en tung duft af oliemaling, og med en hyggelig buttet kunstner som endte med at forære Maiken et lille maleri. Der var mange små kreative butikker og gallerier med lokal kunst i byen, der var hyggelig at spankulere rundt i. Det var ved at være sent og efter turen op til borgen kunne vi på et skilt konstatere at borgen var lukket for adgang kl. 19. Men porten var stadig åben og Henriettes antiautoritære gener påbød hende at undersøge om man ikke bare kunne gå ind alligevel. Modstræb­ende fulgte den mere autoritetstro ægtefælle og de lidt trætte børn med ind i borgen. Det viste sig at være en god beslutning for lidt længere fremme var der sat lys op ved trapperne op til selve borgen. Vi mødte et sødt par der forklarede at vi var ramlet ind i Ptujs årlige udendørs filmfestival "Kino brez stropa” (film uden loft) der blev afholdt i borggården. Mellem de store grå bygningskroppe var der opstillet stolerækker og et stort lærred. Og det vildeste for os jyder var jo at det hele var gratis. Vi besluttede på stedet at tage en overnatning mere! På hjemvejen kom vi forbi en af byens gode isbutikker, og det krævede jo et lille stop. Forkælet med god service og store velsmagende kugler var det en god afslutning på dagen.

Så næste dags program var en formiddagsfilm i byens fine120 år gamle biograf. Det var en BBC naturfilm og hele forestillingen blev symkronspeaket af biografdirektricen på slovensk af hensyn til de mange børn. Det var tydeligvis en entusiastbiograf drevet af frivillige kræfter som den vi har hjemme i Ry.

Den gamle Bio i Ptuj

Efter at have handlet, været en tur forbi isbutikken igen, forsøgt at aflevere en tegning fra Maiken til kunstmaleren og indtaget en god frokost tog Mads og Maiken i badeland, Stinne vores vandhund havde efterhånden fået badet så meget på turen at hun valgte at blive i campingvognen. Kl. halvti om aftenen kunne Henriette og Jesper sætte kursen mod Borgen og en biograftur der viste filmen ”The shape of Water”. Der var utroligt stemningsfuldt oppe i borggården og propfyldt med mennesker. Bevæbnet med et glas hvidvin og pakket ind i de medfølgende fleecetæpper. Filmen var en hyperæstetisk moderne udgave af en 1950'er monsterfilm med et akvatisk monster fra det dybe amazonas, som en erotisk betaget Sally Hawkins satte sig for at redde ud af det onde militærs klør. Det lyder måske umiddelbart noget småtåbeligt,men det var en rigtig fed film. Da filmen var slut omkring midnat ringede Mads pludselig og forklarede at de var ved at dø af tørst,da vi havde efterladt børnene stort set uden drikkevand. Sådan kan det jo gå når forældre for en gangs skyld fokuserer på egne behov. For et redde de akut dehydrerede børn besluttede vi at købe et par vandflasker med fra bio-baren. Det viste sig så at vand er væsentligt dyrere end hvidvin i slovenske biobarer, og Jespers forslag om at vi skulle købe hvidvin til børnene af økonomiske årsager blev brutalt afvist af den noget mere fornuftige Henriette.