Vi kører mod nord og tømmer en
glasbutik i Novy Bor som vi har fået anbefalet. Det er et
fabriksudsalg, og priserne på det fine krystalglas er virkeligt
lave. Meget af designet er da også temmelig tungt og østeuropæisk
– største kunde er Rusland. Så den får ikke for lidt med
guldkanter og dekorationer der falder i de nyrige russeres smag. Men
ind i mellem er der også noget vi kan lide og vi bruger de sidste
tjekkiske penge her. De få håndører der er tilbage efter
glasbutikken omsættes til mad i et nærliggende storcenter. Novy Bor
ligger ved foden af bjergene og vi forlader nu lavlandet og fortsætte
af slyngede smalle veje ind i saksisk schweitz – som grænselandet
mellem Tjekkiet og Tyskland kaldes. Området kender vi, bl.a. fra
tidligere ture sammen med Hans og Inge til Cesky Raj området. Vi
kører nu på underskønne bittesmå bjergveje hvor kobling og
bremser er godt i arbejde og hvor man bare håber på ikke at møde
modgående trafik. De få gange det sker, er det heldigvis på steder
hvor der er lidt ekstra plads.
 |
| Smukke huse i bjergene |
 |
| Den særlige tjekkiske byggestil med halv træ halv pudsede huse |
Hvis vi havde mødt en campingvogn på
et af de smalle stræk er vi faktisk noget i tvivl om hvordan
situationen skulle være løst. At bakke med campingvogn i bjergegne
er et noget hasarderet projekt og udsigten til at gøre det med tre
små underernærede cylindre og en kobling der nok allerede er halvt
slidt op af turens strabadser er ikke rar. Men som altid på turen
klarer vi os igennem og tillader os bare at nyde udsigten. Der er
ganske enkelt utroligt smukt, og da vi møder Elben ved Hrensko hvor
grænsen til Tyskland er lige på den anden siden af floden er det
helt eventyragtigt smukt. Vi kører nede i en klippedal hvis bund er
fyldt med den smukke Elb-flod. Her er fyldt med turistbusser der
transporterer turister rundt på dagsture i det smukke landskab, men
igen lykkes det os at undgå trafikale problemer. Inden længe kommer
vi til Königstein-området, hvor vi var ude at vandre for bare et år
siden, sammen med Hans og Inge. Hvor vi tilfældigt mødte
Heidemüllerin Adriana og Dirk fra Hedemøllen i Dresden, hende med
atletisk klatrekrop i spandex og hans noget mere bierstubeagtige
udgave med vom i løse shorts. Denne gang har vi ikke tid til at
standse op – for nu kalder Danmark. Vi forlader bjergene og brummer
forbi det smukke Dresden på vejen hjem. Da aftenen melder sig er vi
kommet til Nordtyskland og vælger at tage turens sidste stop omkring
Lüneburger Heide.
 |
| Over Elben, ind i Tyskland - det er sgu pænt |
 |
| Smalle veje - små byer |
 |
| Smalle veje - meget små byer |
Den på forhånd udvalgte plads, som
skulle have nogle billige camperstop-pladser, kunne vi ikke lige
ramme, men pludseligt var der skilt til ”Camping auf dem simpel”
lige tæt ved oplevelsesparken Heide park. Her er der også fire
camperstop-pladser lige uden for selve pladsen. Formedelst 16 euro
kunne vi overnatte alle fem – eneste betingelse var at vi betalte
på forhånd og kun måtte have een overnatning – og det passede os
perfekt. Fine nybyggede toiletfaciliteter og tysk ordentlighed var jo
heller ikke at kimse af. På selve pladsen var der helt fyldt med
næsten halvdelen af vognene danske og der var godt gang i
campingstemningen. I den sprængfyldte restaurant var der levende
musik med ”Smoke on the Water” og lignende klassikere og hr. og
fru Jensen/Schmidt med deres vanartede unger smovsede i snitzler og
frankfurtere med sovs og pommes. Nu følte vi os for alvor ikke
længere som opdagelsesrejsende, men som en del af den mest smagløse
campingkultur – godt at vi trods alt skulle ligge uden for hegnet.
Herude lå vi ved siden af en sød tysk familie fra den østlige del
af Tyskland som havde en fantastisk gammel mikroskopisk 1960'er
campingvogn de selv havde istandsat. Den var så lille at de voksne
valgte at sove i sovepose på campingsenge i det fri i stedet. Efter
en god nats søvn pakkede vi sammen for sidste gang og satte kursen
mod grænsen med vores efterhånden lidt nussede campingvogn. Den danske grænse har det mindst venlige udtryk på hele turen - den bare oser af at vi ikke vil have folk ind i landet - men vi har de rigtige nummerplader så vi får lov at komme ind.
 |
| Der er nu ikke noget der siger velkommen hjem som afspærringer, "Stop Kontrol" skilte og vagter |
På vej
op af E45 er vi nu helt klare til at komme hjem, men da tanklampen
lyser lidt før Skanderborg vest afkørslen må vi lige sørge for at
få tanket – tænk hvis vi løb tør midt mellem Skanderborg og Ry.
Endelig ruller kortegen ind på Gildebakken, og stor var
overraskelsen og glæden da vi blev jublende modtaget med vajende
Dannebrogsflag af Hans og Margrethe og vores søde naboer Lotte og
Allan – det havde vi virkeligt ikke regnet med.
 |
| Så er vi hjemme igen - det er næsten en hel reception |
 |
| Home sweet home! |
Dejligt at være på tur – men også
dejligt at være hjemme igen. Nu venter lus, lektier og forældreintra.
