Så gik starten på vores halvårstur – første lille etape var en tur til Aastrup Præstegård lidt uden for Haderslev, hvor vi ville fejre Stinnes 12 års fødselsdag sammen med Hans, Inge, Thea og Anna. Vi havde det lige så hyggeligt, som vi plejer sammen med dem og ungerne fik bagt en killer-banankage med marcipanroser a la bagedysten.

Det var en dejlig start på turen, og næste stop blev som lovet den gustne Scandinavian Park grænseshop for de sidste meget vigtige indkøb og lidt ekstra luft i dækkene.

Nu var det pludseligt udland og hele dagen gik med at køre til Autostadt i Wolfsburg, hvor vi skulle være inden 18. Den bagkant var vi lige lidt presset på og bekymringerne begyndt at melde sig, men superoptimisten Henriette mente vanen tro, at det hele nok skulle gå. Kl. 18.02 drejede vi til højre ind på P1 i Autostadt som anvist – hvor det med det samme gik op for os, at dette bare var en lille lukket p-plads uden nogen mulighed for at vende med 5 meter campingvogn. Receptionen var i stedet ovre på den anden side af vejen og nu spurtede Henriette i forvejen i håbet om, at tysken ikke havde lukket butikken endnu. En meget sød dame gav os en halv time til at få bugseret rundt og komme i den rigtige retning – og så var der ro på igen. Det med Autostadt skyldes åbenbart ikke kun, at Volkswagenfabrikkerne ligger der, vi fik i hvert fald det indtryk, at alle i Wolfsburg brugte hele natten på at køre rundt om vores lille Stellplatz midt i den store parkeringsplads, sådan som det larmede.

Det var frostgrader hele natten, og vi kunne heldigvis konstatere at med god tysk strøm, kan man godt holde varmen i vores lille vogn. Wolfsburg som destination var valgt, fordi Autostadt (bilmuseum), Phaeno (experimentarium – helt sikkert også finansieret af volkswagen) og giga badeland alt sammen lå indenfor gåafstand. Phaeno var et rigtigt spændende sted, hvor man måtte pille ved alt og fyldt med spændende opstillinger.

Mads og Maiken havde lyst til at prøve den store Tesla-kugle med statisk elektricitet og deraf følgende kreative frisurer.

Om eftermiddagen var vi rundt i Autostadt og se på gamle fede biler. Særligt Maiken havde øje for alle de små designmæssige lækkerier og fik valgt sig en del favoritter – hvor den store 16 cylindrede Cadillac fra 40'erne var en af de store oplevelser. Der var også en række mærkepavillioner for alle VW's mærker, Seat, Porsche, Skoda m.v. Men de var nu ganske kedelige, så vi skyndte os tilbage til vognen for at slappe af. Inden da nåede vi dog at få øje på en tyndhalet odder med et meget kluntet hoved, som slentrede rundt i den park som lå mellem bygningerne. Det var noget specielt, at se en odder vandre ubekymret rundt midt inde i en by, og vi syntes selv, at vi var lidt heldige – indtil damen ved Lamborghini pavillionen fortalte, at der var tale en Bisamrotte – en invasiv art, der nu var ganske almindelig mange steder og lidt af en plage.

Næste dag drog vi i Badeland for at blive spulet rene – et kæmpe sted – hvor de eneste andre gæster var tyske pensionister, herunder en lækker fyr på omkring de 80 med en meget diminutiv G-streng – vi taler et penisskjul af mindst mulig størrelse og så lidt snor. Ellers var det sjove, at man kunne svømme fra den varme pool direkte ud, gennem et forhæng, til en kanal med strømmende varmt vand, så man kunne svømme rundt udenfor i frostgraderne. Og så var der selvfølgelig også bølgebassinet, vandrutchebaner og så videre. Behørigt rengjorte og 30 euro fattigere satte vi kursen mod sydens varme. Huha der er er langt til syden og Sicilien – vi nåede til Schillingsfurst, hvor jorden var dækket af sne. Her søgte vi ind på en lille fastliggercampingplads, som især pigerne syntes så meget skummel ud. Da de så lejrchefen med tilhørende smøg i munden blev det ikke bedre med førstehåndsindtrykket. Han var imidlertid utrolig sød og lod os sove for 13 euro – børnene skulle vi ikke betale for.

Nu ligger vi på anden dag ved sydenden af Gardasøen på camping La Ca med dejlig udsigt over vandet og halvøen med middelalderbyen Sirmione. Det har været dejligt med at par dage uden kørsel og vi har fået startet ungerne ordentligt op på deres skoletid. Campingfatter og frue er et fantastisk par, der fører sig frem, som om de er for fine til egentlig at beskæftige sig med at drive campingplads. I går aftes havde vi en hyggelig aften sammen med et pensioneret engelsk par, som havde sat det i system at rejse på camping i Europa i de kolde måneder, både af hensyn til varmen, men også for at komme i behørig afstand til deres børn og istandsættelse af deres faldefærdige huse, som de ellers var udkommanderet til at hjælpe med.

I dag kørte vi til førnævnte Sirmione, som om sommeren skulle være et turisthelvede, men som her uden for sæsonen var stille og roligt, men stadigvæk tydeligvis et turistmål. Vi snakkede med et kinesisk par med en lille pige på knap 5. Hun gik i skole til klokken 18 hver dag, hvilket hendes mor dog også syntes var noget i overkanten. De stoppede op fordi vores børn stod og soppede i i Gardasøen. Der hvor vi stod blev der ledt vand fra en varm svovlduftende kilde ud i søen, så vandet var mere end håndlunt. Årsagen var en kæmpe underjordisk kilde et par hundrede meter ude i søen, som konstant udleder 70 grader varmt vand. Dette høstes med store rør til brug i stedets termer. Formentlig har allerede romerne haft denne fornøjelse, da de også har boet på halvøen.